Det dobbelte bogholderi

Det dobbelte bogholderis princip, er det princip, vi bogfører efter. Metoden er første gang beskrevet i 1494 af en italiensk munk ved navn Luca Pacioli, men hans beskrivelse tyder på, at metoden er kendt, så det må formodes, at denne metode er ældre end fra 1494.  

Princippet går i alt sin enkelthed ud på, at du debiterer samme sum som du krediterer. Altså at der er balance i tallene.

I dag bruger vi ikke papir, men edb, til at bogføre på. Også her skal der være balance i tallene, altså stadig lige meget i plus som i minus. 

Hvordan vi skal bogføre bestemmes af bogføringsvejledningen og af diverse love. Vi skal blandt andet overholde momsloven, når vi bogfører. Dette betyder, at vi skal have styr på, hvornår der skal moms på en faktura, hvornår der er momsfradrag på et køb og hvornår der ikke må foretages fradrag for moms.

Når du bogfører i et hvilket som helst bogføringsprogram, så er kontoen delt i en debet- og en kreditside, hvor omsætning posteres i kredit og indtægten posteres i debet i pengeinstitut/kasse/tilgodehavende. Altså dit resultat står i minus når der er overskud, for ellers ville din bankkonto jo være i minus, når der er penge på kontoen. 

Hvert enkelt bogføringssystem har sit eget forslag til en kontoplan, som du kan vælge at bruge. Denne er (næsten) ens for alle, dog varierer den lidt alt efter hvilket erhverv, der er tale om. Men for alle gælder, at de har brugt bogføringsbekendtgørelsen og årsregnskabsloven som udgangspunkt.

Ved brug af det dobbelte bogholderis princip bliver det muligt at opstille et regnskab, der både viser periodens overskud/underskud og hvorledes dette er fremkommet, men også en opgørelse af aktiver og passiver på opgørelsesdagen. 

Da du ikke ukritisk bare kan bruge en standardkontoplan, er det her din revisor kommer ind. Du skal nemlig have en bred viden om moms og skat. Denne viden har din registrerede revisor.