Selvangivelsens historie

Selvangivelsen blev indført i 1903, men den var frivillig. Dog slap man ikke for skat, hvis man ikke selvangav. Skat lavede bare en skønsmæssig ansættelse. Og det var ikke kun af indkomsten, man skulle betale skat, men skulle også betale formueskat.

Efter Anden Verdenskrig i 1946 viser det sig, at folks formue var en del større, end Skat kendte til. Så ligningen af indtægter og formue har ikke været så effektiv, som den skulle. Nu bliver der så lavet en kontrollov, som gør det muligt for Skat at få de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere vores selvangivelser. Samtidig skal arbejdsgiverne så også oplyse udbetalte lønninger. Man betalte skat af sin indtægter fra året før. Altså i 1968 betalte man skat at den indtægt, man havde i 1967.

I 1970 indføres kildeskatten, som betyder, at vi nu skal betale samtidig med at vi tjener pengene, altså i samme år. 

Et skattefrit år

Og det betyder så at 1969 bliver et skattefrit år. Det skal forstås sådan, at skatten for året 1969 ikke betales som den skal i 1970, men den løn vi tjener i 1970, betales der kildeskat af. Derved bliver året 1969 skattefrit.

Danmark indførte kildeskat den 1. januar 1970. Kildeskatteloven er grundlaget for vores moderne skattesystem, og vi lærte nye ord som moms, hovedkort og trækprocent. I 1977 bliver det pligtigt for pengeinstitutter at indberette vores renteindtægter/udgifter til Skat og der indføres en mere enkel blanket som selvangivelse for lønmodtagere.

Fra papir til telefon

I 1982 har vi stadig en papirudgave af selvangivelsen.  Den nye selvangivelse indeholder et antal gule felter med oplysninger, hvor man kun selv skal ændre tallet, hvis man er uenig i det fortrykte tal. Nu er løn, dagpenge, uddannelsesstøtte og oplysninger fra pengeinstitutter fortrykte.

I 1995 er Tast Selv en realitet via telefon og i 1996 kan vi også bruge internettet til dette. Vi skal dog helt frem til 2008 før det ikke længere er muligt at indsende selvangivelse på papir, Nu er næsten alt forhåndsindberettet og vi kan selv foretage rettelser på internettet.

Men i 2019 bliver en del felter så låst, så vi ikke længere selv kan rette disse. Det er så ikke længere den enkelte skatteborger, der skal stå til juridisk ansvar for disse tal, men i stedet er det nu indberetteren. Dog skal man så selv henvende sig til indberetter, hvis man mener at oplysninger er forkerte. Skattestyrelsen bærer som følge heraf ansvaret for, at tredjepartsdata er korrekte.  I 2020 ændres selvangivelsen og vi støder på ordet årsopgørelse i Tast Selv i stedet for selvangivelse. Før var det selvangivelsen, der førte til en årsopgørelse. Nu laver Skat et forslag til en årsopgørelse, som du så kan rette til. 

Den udvidede selvangivelse

Hvis du har et CVR-nr. så har du også en udvidet selvangivelse og dermed er din frist for indberetning af dit regnskab på din selvangivelse/årsopgørelse flyttet til 30/6 hvert år. Du er som virksomhedsejer pligtig til at indberette din selvangivelse hvert. Ellers vil Skat sætte dit resultat af din virksomhed efter et skøn og du vil blive pålagt kontrollovstillæg, indtil du indberetter.

Som udgangspunkt skal man ikke som almindelig skattepligtig (lønmodtager, pensionister mf.) selv indberette en selvangivelse. Skat sender en elektronisk selvangivelse, hvor oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter er fortrykt. Hvis der er fejl eller anledning til ændringer i oplysningerne, har man pligt til at kontakte Skat/indberetter.Hvis man har en udenlandsk virksomhedsindkomst, skal man sammen med selvangivelsen sende en selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst eller for udenlandsk indkomst.